Hovedmanden bag re-act
Mogens Lausen, human transformator.. (cand.mag. og E-MBA)
Mit navn er Mogens Lausen.
Jeg er et menneske, der brænder for at udvikle og tranformere mennesker og organisationer.
Jeg har viet hele mit voksne liv til at hjælpe mennesker med at lykkes i de organisationer, de er ansat i, og til at hjælpe organisationer med at lykkes med de mennesker, de har ansat.
Enkelt, ikke sandt?
Jo, i princippet, men vi ved jo alle sammen, hvor let det er at miste fokus i hverdagen, at blive optaget af bundlinjen for bundlinjens skyld, at blive forelsket i systemer fordi de er fantastiske, og i produktionsmaskinerne, administrationssystemerne, kompetencekartoteket osv.
Og så kan vi glemme det allermest fantastiske - de mennesker, der skal gøre alle disse systemer rentable, givtige, ja gyldne, med deres evner og kompetencer, deres energi og entusiasme, og deres medejerskab og helhjertede samarbejde.
Alt hvad vi har, er kommet ud af menneskers samarbejde, synergien skabt af deres samlede talenter, glæden ved at udvikle noget, og udvikle sig selv, sammen med andre.
Det skal vi tage vare på - som udgangspunktet for alle systemerne, for uanset hvor mange systemer og penge vi har, så risikerer vi at blive overhalet indenom af entusiastiske studerende, indere eller vilde argentinere, hvis vi ikke sørger for, at de mennesker, vi har ansat, er vilde efter at vi lykkes - sammen.
Min egen rejse startede i teatret, som skuespiller, instruktør, dramatiker og teaterchef. Da jeg i 2004 erkendte at det ikke var teatret, men mennesker, der er passionen, startede jeg re-act. Og re-act er virkeliggørelsen af den drøm, jeg beskriver ovenfor.
Deler du den drøm, så lad os rejse sammen, og se hvor vi ender.
Tak for din opmærksomhed.
Mogens.